Arbejdsgangen på mine malerier

I 2013 startede jeg med at male billeder med akryl maling. I starten var det hovedsagelig blomster, som endte på lærredet, hvor det nu mere er natur på en anden måde (landskaber/vand/skov) men også ubevidste og mere fantasifulde billeder.
Min malemåde er meget spontan, da jeg aldrig har forudbestemt, hvad jeg vil male, og derfor kender jeg ikke motivet, før jeg er helt færdigt med billedet.
Maleprocessen starter med at tilføre lærredet forskellige farver, og så arbejder jeg mig ud fra disse med pensel. Når jeg mener, billedet er færdigt, stiller jeg det på gulvet og ser det på afstand, så vender og drejer jeg det flere gange, indtil jeg finder dybden i billedet, eller jeg får øje på et specielt motiv, som jeg eventuelt maler videre på. Mine sidste landskabsmalerier er malet fra siden.
 

Forfatter i maven!

I 2009 udgav jeg min første bog: "Når drømme bliver til virkelighed". Bogen fortæller om oplevelser ved at være åben overfor nattens drømme og dagens mulige vejvisere (synkronicitet). Den er baseret på mine egne oplevelser.
I 2011 udgav jeg julebogen: "Nissen Fenrik", som handler om en bynisse, som havner alene på det lille landsted tæt på skoven. (Mit barndomshjem)
I 2012 udgav jeg julebogen: "Fenrik og juletræsfesten", som er inspireret af den årlige juletræsfest ude hos skovfogeden i Legind Bjerge skov på Mors.
Alle bøgerne har  jeg udgivet på internet forlaget: www.BOD.dk (Books on Demand).
Nissebøgerne er illustreret af min ældste datter: Mai Lind Nielsen.
 
 
 

Hvem er jeg?

Jeg er født og opvokset på Limfjordsøen Mors - og bor her stadig - midt i den skønne natur - med udsigt til Legind Bjerge skov - fjorden og markerne - hvilket giver mig en følelse af frihed.
 
Jeg har altid været kreativ -  bl.a. gennem: keramik - tegning - fedtsten - drømmetydning - skriverier og nu også maleriet.
 
Jeg har fulgt et malekursus for mange år siden og har HF i billedkunst!
 
Jeg er fast udstiller på: Galleri-Svarre.dk  
 
 
Øsker du at se et maleri "live", så kontakt mig! 
 
 
Jeg kan kontaktes på: sonjan49@gmail.com